I dag er det præcis et år siden. Alt har ændret sig så meget. Vi er ikke længere de personer som vi dengang var. Jeg savner det. Jeg savner det så ufatteligt meget. Følelsen af at nogen elskede en var.. ubeskrivelig. Ville ønske man kunne skrue tiden tilbage, og så lige udnytte de måneder i den periode, selvom jeg egentlig havde det virkelig dårligt på det tidspunkt, men alligevel. Du var den der holdt mig oppe. Ved ikke hvor jeg ville have været i dag hvis ikke du var der.
Tak for vores tid.
Jeg elsker dig forresten stadig.
søndag den 31. oktober 2010
Skjål i skuret!
Jeg føler at jeg går glip af så meget. Især med henblik på at være social. Savner at være så fuld at jeg intet kan huske, og at ligge med tømmermænd hele lørdagen. Jeg savner at miste al kontrol, og alle mine hæmninger og bare gøre præcis hvad der passer mig.
Der er fest her i næste uge som jeg tager med til. Skal være rigtig fuld. Ud og danse sammen med folk jeg ikke kender og være rigtig kikset, og synge med på dårlige popsange, som jeg kan udenad selvom det er noget jeg aldrig frivilligt har hørt.
Jeg vil have noget at fortælle. Hvis folk spørger mig hvad jeg har lavet i weekenden kommer jeg altid med den der "Ikke noget specielt" specielt er i denne sammenhæng at have siddet i sin seng, foran computeren, og hørt musik mens tv'et kørte. Som for eksempel nu.
Jeg trænger til noget udfordring i min hverdag. At gøre ting som alle andre 17-årige gør.
Der er fest her i næste uge som jeg tager med til. Skal være rigtig fuld. Ud og danse sammen med folk jeg ikke kender og være rigtig kikset, og synge med på dårlige popsange, som jeg kan udenad selvom det er noget jeg aldrig frivilligt har hørt.
Jeg vil have noget at fortælle. Hvis folk spørger mig hvad jeg har lavet i weekenden kommer jeg altid med den der "Ikke noget specielt" specielt er i denne sammenhæng at have siddet i sin seng, foran computeren, og hørt musik mens tv'et kørte. Som for eksempel nu.
Jeg trænger til noget udfordring i min hverdag. At gøre ting som alle andre 17-årige gør.
fredag den 29. oktober 2010
Dag 3
"Hvad har du lavet i dag?"
I dag har jeg egentlig ikke lavet noget særligt. Har været i skole og med min far nede og handle ind.
Tog med min far ned og handle fordi jeg kedede mig, og fordi der var 2 liter cola light på tilbud til 8 kr!!! Men de havde kun en flaske..
Her om lidt spiser vi. Burger med salsa. Det lyder weird, men det smager virkelig godt. I stedet for ketchup, så bruger man bare salsa (det som man også bruger til mexicansk mad) og så tror jeg at jeg nu ville sætte mig ind og se Simpsons med min nyindkøbte cola <333 Der var forresten garn på tilbud i netto til 5 kr, så det køte jeg. Jeg kan få mange timer til at gå med fingerstrikning nemlig. Og her senere vil jeg spille Mafia II - bedste spil efter Call Of Duty! <3 Ih, er egentlig i ret godt humør i dag. Sikkert fordi jeg fik den aller sidste cola light, for samlede mig nemlig mod til at spørge en fra butikken om de havde flere. :p
I dag har jeg egentlig ikke lavet noget særligt. Har været i skole og med min far nede og handle ind.
Tog med min far ned og handle fordi jeg kedede mig, og fordi der var 2 liter cola light på tilbud til 8 kr!!! Men de havde kun en flaske..
Her om lidt spiser vi. Burger med salsa. Det lyder weird, men det smager virkelig godt. I stedet for ketchup, så bruger man bare salsa (det som man også bruger til mexicansk mad) og så tror jeg at jeg nu ville sætte mig ind og se Simpsons med min nyindkøbte cola <333 Der var forresten garn på tilbud i netto til 5 kr, så det køte jeg. Jeg kan få mange timer til at gå med fingerstrikning nemlig. Og her senere vil jeg spille Mafia II - bedste spil efter Call Of Duty! <3 Ih, er egentlig i ret godt humør i dag. Sikkert fordi jeg fik den aller sidste cola light, for samlede mig nemlig mod til at spørge en fra butikken om de havde flere. :p
torsdag den 28. oktober 2010
Har du en spiseforstyrrelse?
Det var sådan spørgsmålet i dag lød i et spørgeskema der blev sendt rundt i klassen. Da ordet "spiseforstyrrelse" blev nævnt fik jeg en klump i halsen og et chok. Jeg havde sgu ikke lyst til at besvare noget så personligt som det, til en flok naive 3.g'ere der tror at vi vil svare på hvad som helst.
Jeg er aldrig blevet diagnosticeret med noget, hvilket vil sige jeg aldrig har haft en spiseforstyrrelse. Men det irriterer mig lidt, for hvor går grænsen egentlig mellem om man har eller om man ikke har? Er det først når man har snakket med en læge/psykolog? For så er man jo på det stadie hvor man erkender sit problem, hvilket vil sige at man er i behandling. Der må i så fald gå mange udiagnosticerende spiseforstyrrede mennesker rundt, og spørgsmålet er lidt om jeg er et af dem. Jeg har i hvert fald et problem med mad, eller jeg havde. Og tror aldrig jeg kommer over det. Der vil altid ligge noget bag, noget der siger 'forbudt mad' og 'tilladt mad' og vægten vil altid være noget af det mest skræmmende. På den ene side hader jeg mig selv for det, men på den anden side så.. elsker jeg også mig selv for det. Jeg elsker at jeg (i perioder...) har den selvkontrol, og jeg elsker at jeg ikke vil tillade mig selv at veje over 50 kg. Jeg elsker egentlig meget af det gode ved det. Men jeg hader at jeg ikke bare kan være normal oppe i mit lille hoved. Tage ned i netto og købe en plade chokolade og en slikpose i stedet for sukkerfrit tyggegummi og coca cola light. Og lige så snart jeg giver mig den frihed til at købe .. en pose bolcher for eksempel, så fortryder jeg sådan bagefter.
Nå, men tilbage til det spørgeskema. Jeg sad og tænkte over det i omkring 20 sekunder. Havde egentlig lyst til at sætte en ring rundt om ja'et men.. Det ville have været lidt egoistisk at diagnosticere sig selv med en sygdom mange vil give deres halve liv for at komme af med, så jeg satte ring rundt om nej'et, og vendte hurtigt papiret om.
Tror aldrig jeg får svar på det. Men det er egentlig også ok.. tror jeg.
Jeg er aldrig blevet diagnosticeret med noget, hvilket vil sige jeg aldrig har haft en spiseforstyrrelse. Men det irriterer mig lidt, for hvor går grænsen egentlig mellem om man har eller om man ikke har? Er det først når man har snakket med en læge/psykolog? For så er man jo på det stadie hvor man erkender sit problem, hvilket vil sige at man er i behandling. Der må i så fald gå mange udiagnosticerende spiseforstyrrede mennesker rundt, og spørgsmålet er lidt om jeg er et af dem. Jeg har i hvert fald et problem med mad, eller jeg havde. Og tror aldrig jeg kommer over det. Der vil altid ligge noget bag, noget der siger 'forbudt mad' og 'tilladt mad' og vægten vil altid være noget af det mest skræmmende. På den ene side hader jeg mig selv for det, men på den anden side så.. elsker jeg også mig selv for det. Jeg elsker at jeg (i perioder...) har den selvkontrol, og jeg elsker at jeg ikke vil tillade mig selv at veje over 50 kg. Jeg elsker egentlig meget af det gode ved det. Men jeg hader at jeg ikke bare kan være normal oppe i mit lille hoved. Tage ned i netto og købe en plade chokolade og en slikpose i stedet for sukkerfrit tyggegummi og coca cola light. Og lige så snart jeg giver mig den frihed til at købe .. en pose bolcher for eksempel, så fortryder jeg sådan bagefter.
Nå, men tilbage til det spørgeskema. Jeg sad og tænkte over det i omkring 20 sekunder. Havde egentlig lyst til at sætte en ring rundt om ja'et men.. Det ville have været lidt egoistisk at diagnosticere sig selv med en sygdom mange vil give deres halve liv for at komme af med, så jeg satte ring rundt om nej'et, og vendte hurtigt papiret om.
Tror aldrig jeg får svar på det. Men det er egentlig også ok.. tror jeg.
Dag 2
"Meningen med dit blognavn"
Jeg har valgt at kalde min blog 'facaden' da.. Det var et ledigt navn og eftersom jeg som regel putter en facade på, eller hvordan man nu kan sige. Hvis nogen for eksempel spørger mig hvordan jeg har det vil jeg 9/10 gange sige "fint nok" selvom jeg måske ikke har det helt så godt. Den 1/10 gang, er når jeg faktisk har det godt og er glad og fyldt med overskud.
Jeg føler lidt at jeg putter en maske på. Jeg lyver for mig selv, men vel også på andre.
Jeg har valgt at give jer som nu læser min blog et indblik i hvordan jeg faktisk har det. Her kan jeg være ærlig, og sige præcis hvad der passer mig.
Jeg har valgt at kalde min blog 'facaden' da.. Det var et ledigt navn og eftersom jeg som regel putter en facade på, eller hvordan man nu kan sige. Hvis nogen for eksempel spørger mig hvordan jeg har det vil jeg 9/10 gange sige "fint nok" selvom jeg måske ikke har det helt så godt. Den 1/10 gang, er når jeg faktisk har det godt og er glad og fyldt med overskud.
Jeg føler lidt at jeg putter en maske på. Jeg lyver for mig selv, men vel også på andre.
Jeg har valgt at give jer som nu læser min blog et indblik i hvordan jeg faktisk har det. Her kan jeg være ærlig, og sige præcis hvad der passer mig.
Vægten
.. er min værste fjende. Jeg har taget på. Omkring 1½ kilo. Og det kan man godt se. Mine lår er større og... mine bryster? Jeg vil så gerne tabe mig. Ned på de magiske 43 igen, men burde nok tage den med ro. Hvis jeg først siger 2 kilo så burde det andet nok gå fint nok. Problemet er bare at jeg har en evig sult her for tiden. Jeg spiser sjældent morgenmad, spiser et rundtenom rugbrød til frokost. Det er fint nok. Men når jeg kommer hjem?! Woah, går direkte ud i køkkenet, tjekker ALLE skabe og alle skuffer. Her for tiden har vi heldigvis intet slik så har måtte nøjes med noget tyggegummi, men hvis der havde været noget ville jeg sikkert have tømt skabene.
Jeg overvejer lidt at begynde at tage nogle panodiler med i skole. Har så ondt i hovedet her for tiden, og har ingen koncentration. De hjælper sikkert ikke, men fornemmelsen af at man har taget noget der måske hjælper er nok en hjælp i sig selv. Og så lavede jeg en aftale med mig selv. Hvis jeg ikke havde tabt mig inden Monas event, måtte jeg ikke komme med. Det ville være pinligt. Hvad folk mon ikke tænker om en. Stort læs lort der kommer traskende. De tænker alle "Hold da op, hun har da fået lidt sul på kroppen her til de kolde vinter" rend mig. Jeg kommer derfor ikke. Eller.. Det er primært derfor, og så fordi jeg ikke kan overskue det. Der er langt til københavn, og her de sidste gange jeg har været i for eksempel Hørsholm Midtpunkt eller Lyngby Storcenter, der ville jeg hjem efter nogle timer da jeg ikke følte mig godt tilpas. Spild af 80 kr at tage derind for at tage tilbage igen.
Har derfor lavet en aftale med skønherlige Michelle om at vi ser tyske film hele lørdagen! Vi skal se Christiane F, Anne Franks Dagbog (den filmatiserede version) og hvis vi orker så også Der Untergang, og så skal vi fingerstrikke og være nederen. Det lyder meget mere tiltalende end at være til event med mange mennesker jeg ikke kender. Ville dog gerne have hilst på Sarah.. Virkelig gerne. Men kommer til juleevent. Det er sikkert. Så må jeg lige klemme ballerne sammen. Glæder mig til det event.
Jeg overvejer lidt at begynde at tage nogle panodiler med i skole. Har så ondt i hovedet her for tiden, og har ingen koncentration. De hjælper sikkert ikke, men fornemmelsen af at man har taget noget der måske hjælper er nok en hjælp i sig selv. Og så lavede jeg en aftale med mig selv. Hvis jeg ikke havde tabt mig inden Monas event, måtte jeg ikke komme med. Det ville være pinligt. Hvad folk mon ikke tænker om en. Stort læs lort der kommer traskende. De tænker alle "Hold da op, hun har da fået lidt sul på kroppen her til de kolde vinter" rend mig. Jeg kommer derfor ikke. Eller.. Det er primært derfor, og så fordi jeg ikke kan overskue det. Der er langt til københavn, og her de sidste gange jeg har været i for eksempel Hørsholm Midtpunkt eller Lyngby Storcenter, der ville jeg hjem efter nogle timer da jeg ikke følte mig godt tilpas. Spild af 80 kr at tage derind for at tage tilbage igen.
Har derfor lavet en aftale med skønherlige Michelle om at vi ser tyske film hele lørdagen! Vi skal se Christiane F, Anne Franks Dagbog (den filmatiserede version) og hvis vi orker så også Der Untergang, og så skal vi fingerstrikke og være nederen. Det lyder meget mere tiltalende end at være til event med mange mennesker jeg ikke kender. Ville dog gerne have hilst på Sarah.. Virkelig gerne. Men kommer til juleevent. Det er sikkert. Så må jeg lige klemme ballerne sammen. Glæder mig til det event.
onsdag den 27. oktober 2010
Dag 1
"Et billede af dig selv taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig selv"
1. Jeg har lige nu et stykke af en vatpind og to øreringe igennem begge mine ører (altså der hvor man normalt har en ørering)
1. Jeg har lige nu et stykke af en vatpind og to øreringe igennem begge mine ører (altså der hvor man normalt har en ørering)
2. Jeg går på et privat gymnasium
3. Jeg har ikke mange venner
4. Jeg har 10 kaniner og 2 hunde
5. Jeg skal til Istanbul med min klasse til foråret
tirsdag den 26. oktober 2010
Blog challenge
 |
Jeg vil prøve at gennemføre THE BLOG CHALLENGE.
Det skal nok blive spændende. Jeg starter så fra i morgen af og så må jeg se hvor langt jeg når. :)
Jeg sad før og samlede mod til at tjekke mine taggede billeder igennem på facebook.
I 9. klasse havde jeg en profil derinde, men jeg var aldrig online, hvilket resulterede i en helvedes masse grimme billeder af mig som jeg aldrig har turde se igennem. Det gjorde jeg så nu, og kan kun sige en ting: hvor er jeg dog ufattelig grim!!!! I 9. klasse var det rigtig slemt. Grimt hår, grimt tøj, og grim stor bøjle. Nu har jeg i det mindste fået en hårfarve jeg kan lide, og ingen bøjle men det ændrer stadig ikke på mit grimme ansigt. Jeg kunne selvfølgelig pakke den lidt ind og sige at jeg bare var ufotogen, men det er lidt at lyve for mig selv.
Lige nu er jeg bare rigtig pinligt berørt over at jeg i 2 år har haft grimme billeder af mig liggende (ikke fordi jeg synes de nuværende taggede billeder er pæne, men de er i hvert fald ikke lige så slemme!)
Det er egentlig ret trist at sidde med den tanke i hovedet. At være så grim. Men ja, sådan er det vel.
I 9. klasse havde jeg en profil derinde, men jeg var aldrig online, hvilket resulterede i en helvedes masse grimme billeder af mig som jeg aldrig har turde se igennem. Det gjorde jeg så nu, og kan kun sige en ting: hvor er jeg dog ufattelig grim!!!! I 9. klasse var det rigtig slemt. Grimt hår, grimt tøj, og grim stor bøjle. Nu har jeg i det mindste fået en hårfarve jeg kan lide, og ingen bøjle men det ændrer stadig ikke på mit grimme ansigt. Jeg kunne selvfølgelig pakke den lidt ind og sige at jeg bare var ufotogen, men det er lidt at lyve for mig selv.
Lige nu er jeg bare rigtig pinligt berørt over at jeg i 2 år har haft grimme billeder af mig liggende (ikke fordi jeg synes de nuværende taggede billeder er pæne, men de er i hvert fald ikke lige så slemme!)
Det er egentlig ret trist at sidde med den tanke i hovedet. At være så grim. Men ja, sådan er det vel.
mandag den 25. oktober 2010
Hm
Her de sidste to dage er jeg gået i gang med at skrive blogindlæg. Begge indlæg blev forholdsvis lange, men da jeg så læste det igennem gav det ingen mening. Der var kludret rundt i alting og intet af det gav mening, så prøver lige igen..
I dag har været en okay dag. Det var faktisk dejligt at komme i skole. Ikke så meget for det sociale (som ikke rigtig er eksisterende nemlig..) men mere fordi jeg så ikke går hjemme hele dagen. Jeg ville ikke kunne klare at gå hjemme dag ind og dag ud, så skolen er egentlig meget godt.
Her til aften sad jeg så og så medical night med min mor. Virkelig hyggeligt, og da jeg havde spist en kit-kat og drukket varm kakao vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle have det. Var på den ene side stolt af mig selv, og jeg var på den anden side ufattelig skuffet. Er rimelig splittet, for vil det på den ene side SÅ gerne, vil ofre alt for det, men på den anden side så.. nej. Synes jeg har været hele turen igennem, og det kom jeg ikke rigtig nogen vegne af.
I dag har været en okay dag. Det var faktisk dejligt at komme i skole. Ikke så meget for det sociale (som ikke rigtig er eksisterende nemlig..) men mere fordi jeg så ikke går hjemme hele dagen. Jeg ville ikke kunne klare at gå hjemme dag ind og dag ud, så skolen er egentlig meget godt.
Her til aften sad jeg så og så medical night med min mor. Virkelig hyggeligt, og da jeg havde spist en kit-kat og drukket varm kakao vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle have det. Var på den ene side stolt af mig selv, og jeg var på den anden side ufattelig skuffet. Er rimelig splittet, for vil det på den ene side SÅ gerne, vil ofre alt for det, men på den anden side så.. nej. Synes jeg har været hele turen igennem, og det kom jeg ikke rigtig nogen vegne af.
Burde nok bare begynde at tage mig sammen og opføre mig som en på 17, i stedet for en på 14 eller 15. Det at jeg 'snart' bliver 18 år virker slet ikke som en realitet. Det var først i dag da tandlægen spurgte hvornår jeg blev 18. Da jeg så sagde at jeg blev det til sommer, sagde hun at jeg kun ville kunne komme igen én til gang. Virkelig underligt at tænke på, for jeg føler mig stadig som en 8.-klasses elev. Jeg føler jeg mangler et helt kapitel i mit liv. Sleepovers med veninder, kærester, fester og så videre. På det tidspunkt .. Ja. jeg har bare altid være 2-3 år længere tilbage end min egentlige alder. Håber det bliver bedre, for lige så snart jeg bliver 18 så forventes der sgu en hel del mere af mig. Ubehagelig tanke, for føler knap nok jeg kan tage vare for mig selv.
fredag den 22. oktober 2010
Ensomheden
Jeg føler mig ikke længere i stand til at have et liv. Et ordenligt liv. Jeg melder fra, fra diverse sociale sammenkomster, er i underskud af overskud, og er i det hele taget bare trist her for tiden. Derudover er ensomheden enorm. Hele tiden. Jo, ja. Jeg har da én, måske to veninder, men jeg savner bare det jeg engang havde. Jeg savner at se mig selv som glad.
GoSupermodel fællesskabet fylder en del i mit liv, og jeg er glad for at jeg har fået kontakt til lidt forskellige mennesker igen, men.. det kan ikke erstatte en god klasse, eller nogle gode veninder man ser hver dag.
Hvis min ene veninde gik ud af min klasse ved jeg ikke hvad jeg ville gøre. Tør slet ikke at tænke på det. Men på den anden side bør jeg også værdsætte hvad jeg har. Mange i verden har slet ingen venner, de har intet sted at bo, eller en familie.Og alligevel hader jeg mit liv. Jeg hader det så groft. Jeg har her på det seneste også tænkt meget over hvorfor man egentlig lever? Ja, man skal føde børn, sikre menneskehedens overlevelse og så videre, men verden bliver snart overbefolket og på det tidspunkt betyder ens eksistens ikke noget. Folk ville nok nærmere foretrække en død så. Nogen gange strejfer tanken om, hvordan folk ville reagere hvis jeg døde. Og nej, det er ikke fordi jeg er selvmordstruet eller noget som helst, men virkelig. Hvem ville blive påvirket af min død? Min familie.. Ja ok, nice. Og... så nok også min ene veninde. Men det er sgu heller ikke et liv at råbe hurra for. "YES JEG HAR ÉN VENINDE! .. og en familie der aldrig er hjemme"
Jeg ville bare ønske at jeg havde en veninde jeg kunne snakke om ALT med. Bare vide at der var nogle, udover min usle familie, der elskede mig. Det ville virkelig gøre en forskel.
Jeg savner at elske livet.
GoSupermodel fællesskabet fylder en del i mit liv, og jeg er glad for at jeg har fået kontakt til lidt forskellige mennesker igen, men.. det kan ikke erstatte en god klasse, eller nogle gode veninder man ser hver dag.
Hvis min ene veninde gik ud af min klasse ved jeg ikke hvad jeg ville gøre. Tør slet ikke at tænke på det. Men på den anden side bør jeg også værdsætte hvad jeg har. Mange i verden har slet ingen venner, de har intet sted at bo, eller en familie.Og alligevel hader jeg mit liv. Jeg hader det så groft. Jeg har her på det seneste også tænkt meget over hvorfor man egentlig lever? Ja, man skal føde børn, sikre menneskehedens overlevelse og så videre, men verden bliver snart overbefolket og på det tidspunkt betyder ens eksistens ikke noget. Folk ville nok nærmere foretrække en død så. Nogen gange strejfer tanken om, hvordan folk ville reagere hvis jeg døde. Og nej, det er ikke fordi jeg er selvmordstruet eller noget som helst, men virkelig. Hvem ville blive påvirket af min død? Min familie.. Ja ok, nice. Og... så nok også min ene veninde. Men det er sgu heller ikke et liv at råbe hurra for. "YES JEG HAR ÉN VENINDE! .. og en familie der aldrig er hjemme"
Jeg ville bare ønske at jeg havde en veninde jeg kunne snakke om ALT med. Bare vide at der var nogle, udover min usle familie, der elskede mig. Det ville virkelig gøre en forskel.
Jeg savner at elske livet.
Ny blog
Jeg har efterhånden haft mange blogge. Blogge som jeg kun har holdt til mig selv. Jeg synes dog det var utrolig kedeligt, at ingen fulgte med i hvad der skete. Denne gang vil jeg prøve at lave den en smule offentlig, ikke fordi jeg er opmærksomhedskrævende, eller jo, måske lidt, men også fordi jeg vil prøve at hjælpe mig selv. Jeg er træt af at gå med 1000 tanker i hovedet. Primært de irriterende ting, som hvordan man kommer igennem dagen, og hvor ynkelig og ensom man er.
Jeg vil så vidt som muligt prøve at være ærlig i denne blog, sådan rigtig whiner-blog, hvor man ikke kan skrive om andet end selvmedlidenhed, ej jk. Jeg vil prøve at få lidt af hvert med. Men primært de tanker som jeg til dagligt kæmper med.
Jeg vil så vidt som muligt prøve at være ærlig i denne blog, sådan rigtig whiner-blog, hvor man ikke kan skrive om andet end selvmedlidenhed, ej jk. Jeg vil prøve at få lidt af hvert med. Men primært de tanker som jeg til dagligt kæmper med.
Abonner på:
Opslag (Atom)