Fanget

Jeg føler mig så fanget. Vil gerne af med alle tankerne, og jeg prøvede virkelig at være stærk. At lade være med at lytte til hvad ana hviskede i mit hoved. Jeg prøvede virkelig. Og jeg klarede det til aftensmaden, og spiste endda pebernødder bagefter. 
Har lige regnet mit kalorieindtag sammen. 756 kalorier. Burde være stolt af mig selv, men jeg skammer mig. Skammer mig over at jeg spiste 1½ tortilla og en håndfuld pebernødder. Skammer mig over at jeg spiste et æble og en banen da jeg kom hjem. Skammer mig i det hele taget bare over mig selv. Jeg håbede på at jeg her til aften kunne se tilbage på min dag, og virkelig være stolt. 
Men grunden til at jeg bare gerne vil have det hele væk er at jeg har det så elendigt. Mit hoved er ved at eksplodere, jeg er hele tiden træt, min mave er i konstant smerte, og jeg har/havde det som om jeg skulle besvime. Og jeg vidste at jo længere jeg fortsatte med det, jo sværere ville det være for mig at komme ud af det lort jeg nu står i. Det er virkelig bare noget bæ. Men selvom jeg vil ud af det, så vil jeg ikke til lægen eller til psykolog.. jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg vil. Jeg vil bare have det godt med mig selv og være glad.