Min mor

Jeg elsker min mor mere end noget andet på jorden, men hun er på samme tid noget af det mest irriterende. 
Hun kom ind på mit værelse før, kigger mistænksomt rundt, finder mine isis bolcher, kigger på dem og siger "Jeg ved godt hvad du er ude på" står og glor på hende og tænker bare "Benægt, benægt. benægt!!!" og så kommer der en længere samtale. Min mor vil bare gerne have jeg er glad, og jeg er glad. Jeg er især glad hvis hun vil lade mig være, og det har hun nu gjort i et par uger, men nu er hun tilbage. 
I morgen skal vi så ud og købe gaver til min søster, og jeg vil vædde min højre arm med at hun finder en café. Må faste indtil da så, for hun bliver mistænksom hvis jeg ikke vil have kage, is eller hvad det nu kan være. Og på fredag er det min søsters fødselsdag, og der skal vi på restaurant... dø lige. Har bare lyst til at indrømme det hele så jeg ikke behøver at lyve mere, men også for at hun kan respektere at jeg ikke har noget behov for at grovæde ligesom alle andre i min familie. 
Men jeg sagde bare til hende at jeg havde det riiigtig godt, og alt gik virkelig godt, og jeg var glad, og hvis hun kommenterede mere på mit madindtag så skulle jeg love hende for at jeg fik det dårligt, og at jeg ville i så fald skyde skylden på hende.